Hvem er Profil Revision?
Hos Profil Revision møder du eksperter i bogføring, regnskab, revision og rådgivning. Vi arbejder med store, mellemstore og nystartede virksomheder og lægger stor vægt på, at alle vores ydelser skal skabe værdi for vores kunder. Med det mener vi, at revision og bogføring er mere end tal. Det handler om at optimere jeres nuværende arbejdsgange, så arbejdsbyrden løftes fra jeres skuldre, og give jer kompetent og konkret rådgivning, så I kan spare ressourcer, få flere skattefradrag og måske omstrukturere, så jeres forretning bliver mere fordelagtigt skruet sammen.
Et hold af specialister
Skatterådgivning er stadig et af Profil Revisions kerneområder, og derudover har vi specialiseret os i rådgivning generelt – ud over altså bogføring og revision. Vores erfaring er lang, og det kommer dig og din virksomhed til gode, for når du og dit regnskab samarbejder med Profil Revision, er du nemlig garanteret professionel behandling hele vejen igennem af et hold af specialister.
Vision
Hos Profil Revision tilbyder vi kvalitet, effektivitet og resultater, og vi pakker det pænt ind i personlig og værdiskabende rådgivning. I vores verden går service og viden nemlig hånd i hånd.
Vores mål er at være din og din virksomheds konstruktive sparringspartner, der guider jer sikkert gennem skattejunglen, bogføring, regnskab og revision. Faktisk anser vi os selv for at være en forretningsmæssig sparringspartner, snarere end en traditionel revisor.
Historien bag
– den korte udgave
I 1976 besluttede Jørgen Kristiansen, skatterevisor i SKAT, at etablere sin egen forretning med rådgivning inden for skattesager som primært produkt. Helt konkret ville han udarbejde årsregnskaber og samtidig ville Jørgen hjælpe virksomheder til at vinde skattesager mod SKAT og gennemskue, om SKAT havde overholdt de skattelove og formalia, som hører med til behandling af sagerne. Rådgivningen indebar ydermere at hjælpe virksomheden gennem skattejunglen i forbindelse med den daglige drift. Siden starten har rådgivning spillet en stor rolle i Profil Revisions samarbejde med kunderne. At rådgivning er et centralt element, har gennem tiderne givet utrolig mange henvisninger.
Virksomheden voksede sig støt større og skiftede i 2002 navn til Profil Revision A/S samtidig med en flytning til 500 m2 store kontorlokaler på Korskildeeng 1 i Greve.